NYHED

Khirbet Khizeh - Slagmark

af S. Yizhar

Klubpris 14995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Smertefuld, israelsk klassiker

Khirbet Khizeh er navnet på en fiktiv landsby, der løbes over ende af en gruppe unge, rastløse og optændte jødiske soldater. S. Yizhars lille dragende mesterværk handler om jødernes fordrivelse af araberne i 1948 og har siden udgivelsen været afgørende for nationaldebatten om oprettelsen af staten Israel

I 1948 blev de tvunget i eksil. I kolonner af bibelske dimensioner, der snoede sig gennem landskabet, eller flygtende i små grupper, skræmt af granaterne og maskingeværerne, der skød dem over hovedet. Israel blev rejst på fordrivelsens fundament. Tidligere naboer og hele landsbyer sendt i løb.

Erindringsromanen Khirbet Khizeh – slagmark udkom for første gang på hebraisk i 1949. Det er en sugende lyrisk bog, tung af voldens ansvar, om fordrivelsen af araberne i 1948, som S. Yizhar selv deltog i. Ikke den eksilerede arabers anklageskrift mod den jødiske overmagt, men den jødiske soldats forsøg på at komme overens med den magt og den krig, han er en del af.

Et forsøg på at forstå, hvordan netop de, der er så dybt mærket af eksilet, kan dømme andre til det samme. Det er geværets tyngde og overbevisningens friske kraft, der krølles af skyldens kvalme, når man ser de fordrevne i øjnene.

Et lille sørgmodigt mesterværk, fortættet af tvivl, tung af historie.

Omslag: Leo Scherfig
Oversat af Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner

Bestillingsnr: 304170
Antal sider: 130
Fakta: Indbundet, med efterskrift af Herbert Pundik

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Ekstraordinær følelsesmæssig styrke."

- New York Times

"Et enestående vidnesbyrd, en litterær bedrift ... en suveræn og brødebetynget beretning fra den arabisk-israelske krig, da jødiske soldater sendte over en halv million palæstinensere i eksil."

- Politiken

"Khirbet Khizeh [er] del af soldaterlitteraturens verdenskanon."

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om S. Yizhar

S. Yizhar blev født i 1916 i byen Rehovot, der ligger i det nuværende Israel, ca. 20 km fra Tel Aviv. Hans forældre var indvandrere fra Rusland. Han kæmpede i den arabisk-israelske krig i 1948 og repræsenterede arbejderpartiet i Knesset fra 1949 til 1967.

Han var professor i hebraisk litteratur ved universitetet i Tel Aviv – og betragtes som forfatter som en af moderne hebraisk litteraturs fornyere og har vundet en lang række priser.

S. Yizhars rigtige navn var Yizhar Smilansky. Han døde som 89-årig i 2006.