NYHED

Danmark - En kolonimagt

af Mikkel Venborg Pedersen (red)

Klubpris 27995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Nyt lys på kolonitidens Danmark

I år markeres hundredåret for salget af De Vestindiske Øer og dermed afslutningen på knap 300 års dansk tilstedeværelse i troperne. Men kolonihistorien udspillede sig ikke kun under fremmede himmelstrøg – og den er slet ikke slut endnu. Et selvstændigt bind i nyt kolonihistorisk storværk retter for første gang særskilt og samlet opmærksomhed mod moderlandet selv og følger de koloniale spor helt frem til dagens Danmark.

Fra 1600-tallet til 1900-tallet var Danmark en kolonimagt og både før og efter denne periode en etnisk sammensat størrelse med områder uden for kernelandets grænser. Men hvorfor og hvordan erhvervede Danmark sig herredømme over territorier langt fra Kongeåen? Hvordan holdt centraladministrationen sammen på de forskellige dele af riget? Og hvordan kom de fjerne besiddelser til at præge danskernes liv og hverdag? Det er vigtige spørgsmål som Danmark – En kolonimagt udgør et særdeles gennemarbejdet, velskrevet og mangefaceteret svar på.

Bogen indgår i det nye anmelderroste fembindsværk, Danmark og kolonierne. Mens de fire regionale bind om henholdsvis Grønland, Vestafrika, Indien og Vestindien fokuserer på de kolonialiserede steder og folk, præsenterer dette bind som noget helt nyt en samlet dansk vinkel. Her inddrages også de områder, der ikke omtales som egentlige kolonier: Færøerne, Island, Norge, Slesvig og Holsten.

Ved således at medtage alle rigets dele og udforske relationerne mellem dem fortæller Danmark – En kolonimagt en anden og rigere danmarkshistorie – fra kongeriget Danmark-Norge over tiden som imperial slavehandelsnation og frem til det nuværende Rigsfælleskab og selvforståelsen som en lille homogen småstat.

Med dette flot tilrettelagte værk får du ikke blot en dybere forståelse af det, som Danmark en gang var – et komplekst multinationalt rige med besiddelser i fire verdensdele – men i høj grad også af Danmark i dag. Bliv klogere på, hvordan træk fra de koloniale relationer går igen i nye kontekster som udviklingsbistand og turisme, hvordan vores koloniale fortid er til stede i byrummet og gadebilledet, og hvordan den gennem tiden er blevet – og fortsat bliver – diskuteret i skolebøger, på museer og i avisdebatter.

Bestillingsnr: 304774
Antal sider: 480
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Værket oser af fortællelyst og genuin oplysning forankret i forskningen. [...] Det rummer indsigter og oplysninger fra flere århundreder og over flere kontinenter med en overflod af de mange små historier, der [...]

"tilsammen udgør den store. [...] I allerbedste forstand en klassisk udgivelse"

- Politiken

"Endelig får vi den autoritative fortælling om, hvordan Danmark fra 1600-tallet fik oversøiske besiddelser, og hvad der siden skete, fuld af ny og spændende viden fra kilderne [...] præget af grundigt arbejde, nylæste kilder, [...]

"nysgerrige spørgsmål til den datidige virkelighed. Og fine illustrationer, smuk tilrettelæggelse, grundig korrekturlæsning; ikke en finger at sætte."

- Weekendavisen

"Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser […] Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke […] Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, [...]

"hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier."

- Jyllands-Posten

"Et mageløst kolonihistorisk standardværk har set dagens lys […] Her er læsning til mange timer, og det kan være rene stjernestunder! Alt er kronologisk ordnet, godt fortalt, flot illustreret, en homogen helhed og [...]

"grafisk meget smukt."

- Antik & Auktion

"Danmark og kolonierne er i alle henseender en bedrift og kan gerne stå som det bedste og mest varige resultat af virakken i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien. [...] formidabelt flot tilrettelagt, med [...]

"overraskende, velformidlede og meget, meget smukt reproducerede billeder, gode kort og fremragende typografisk tilrettelægning. En bedrift! Og en formidlingsmæssig milepæl!"

- historie-online.dk

"Tindrende velskrevet gennemgang af det danske riges dynamiske historie […] en fremragende introduktion til den nuværende verdensordens tilblivelse. […] formidabelt flot tilrettelagt med overraskende, velformidlede [...]

"og meget smukt reproducerede billeder."

- historie-online.dk

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her