BESTSELLER

Dødens bolig

af Peter Langwithz Smith

6/6 (1 i alt)

Spotpris 34995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Stor og grundig bog om Auschwitz

En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen

Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed; man ved hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab?

Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag.

Læs uddrag fra bogen her

Bestillingsnr: 400247
Antal sider: 700
Fakta: Indbundet, illustreret, 35 x 25 cm

Pressen skriver

"Auschwitz var et lejrkompleks med speciale i massemord, men også en forvaltningsenhed og en bureaukratisk logik. Togene kørte til tiden, sproget på de falske dødsattester er grammatisk korrekt. [...]

"Peter Langwithz Smiths fremragende værk om udryddelseslejren og det maskineri, der fik den til at køre, gør det ufattelige konkret."

- Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Ove Kronborg, Sydals

2. maj 2019

Bedste værk om Auschwitz og Birkenau

"Dødens Bolig" er det mest grundige historiske værk, der er udgivet på dansk, om koncentrationslejrene Auschwitz og Birkenau. Forfatterens viden er enorm, og han formår at

videregive sin viden til læseren på en let forståelig måde. Bogen indeholder afsnit om alle sider af det, der skete i lejrene lige fra grundlæggelsen, behandlingen af fangerne, forsøgene på mennesker, gaskamrene og om lejrens SS til den dag, da SS rømmede lejren og drev tusinder let påklædte sultne fanger på dødsmarcher mod andre lejre gennem sne og stærk kulde. De, der ikke kunne følge med, blev uden videre skudt og efterladt. Ikke engang der stopper historien, som forfatteren har skrevet helt op til i dag. mindst 1.1 million mennesker dræbte nazisterne i lejren. Historien om de to lejre og nogle af udkommandoerne er næppe heller beskrevet bedre på andre sprog end i denne bog.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Peter Smith Langwithz

Peter Smith Langwithz (f. 1945) er forfatter og var i 30 år lektor i tysk og dansk ved Esbjerg Statsskole.

Har tidligere udgivet de anmelderroste Auschwitz – en beskrivelse og Neuengamme – Koncentrationslejren 1938-1945.