NYHED

Lazarus [7]

af Lars Kepler

3/6 (2 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Joona Linna er tilbage!

7. bind i den utroligt spændende, nervepirrende og velskrevede krimiserie med Joona Linna

En død mand bliver fundet i en lejlighed i Oslo. Da politiet åbner køkkenets fryser, gør de et gruopvækkende fund. Ofret viser sig at være en hidtil ukendt gravskænder og trofæsamler.

Nogle dage senere kontakter en tysk kommissær Joona Linna og beder om hjælp til en mordsag på en campingplads uden for Rostock. Joona forstår, at mønstret, som viser sig, er sindssygt og samtidig umuligt at ignorere. Det viser sig nemlig at være en gammel, formodet død, ærkefjende, der kender Joona og hans nærmeste alt for godt.

Nogen vil kalde det et mirakel, at man genopstår fra de døde – andre vil kalde det et mareridt.

Glæd dig til 7. bind i den utroligt spændende, nervepirrende og velskrevede krimiserie med Joona Linna.



Omslag: Simon Engstrøm
Oversat af Jesper Klint Kistorp, Birgit Steffen Nielsen

Bestillingsnr: 400067
Antal sider: 560
Fakta: Indbundet

Medlemmernes anmeldelser

John-Arvid Juliussen, Ebeltoft

23. januar 2019


Robert Leth Pedersen, Tjele

19. januar 2019

Rodet Blodbad

Jeg giver bogen 2 stjerner, ikke fordi den fortjener 2 stjerner, Det gør den ikke, men fordi man ikke kan give mindre end 1 stjerne til en virkelig dårlig bog, og så dårlig er

Lazarus trods alt ikke. Ikke at det er et kvalitets stempel, men stadigvæk. Personlig foretrækker jeg mere end ét mord i en god krimi, men det blodbad som udspiller sig i denne bog er latterligt. Se på Jussi Adler-Olsen bog Kvinden i buret, der dør der faktisk ikke ret mange men krimien er stadig vild god. Så en god historie kan godt bære få mord og behøver ikke et blodbad som i Lazarus for at fungerer. Et andet punkt som er udforderne er forfatteres brug af plot personer. personer i flertal. Personer som skal bruges til at udfylde plot huller så store som elefanter. Det kan være udforderne at forholde sig til en dårlig plot person i en historie, når der nu findes forfattere som er så dygtige til at klare sig uden. I lazarus er der i dusinvis af plot personer, som så bagefter bliver stået ihjel. Historiens person galleri opføre sig også mærkeligt. f.eks. en toptrænet politi bodyguard som skal passe på et meget vigtigt politi vidne, på en top hemmelig adresse kun 4 personer ved politiet kender. Pludselig står Bodyguardens egen mor udenfor safehouse'et dør og vil ind. Hvad gør du?? A : Trykker på alle panik og alarm knapper og gemmer sig i safe rummet med en pistol i hver hånd og en kniv i den anden?? B : Åbner døren og siger "Mor. Jeg er på arbejde, du kan altså ikke besøge mig her". Min lyst til at læse andre bøger af samme forfatter har efter denne bog nået et lavt niveau.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lars Kepler

Kepler, Lars

Lars Kepler er pseudonym for ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril

Alexandra Coelho Ahndoril, født 1966, har en svensk far og portugisisk mor og er litteraturkritiker ved Göteborgs Posten. Hun romandebuterede i 2003.  Alexander, født 1967, er født Gustavsson og opfandt som 17-årig ambitiøs kunstmaler efternavnet Ahndoril. Han er dramatiker og romanforfatter. Parret har tre børn, alle piger, og bor i Stockholm.

Da Lars Keplers første krimi, Hypnotisøren, udkom i Sverige i 2009, vidste ingen endnu, hvem der gemte sig bag pseudonymet, og der blev gættet i øst og vest og sågar på Camilla Läckberg.

Siden blev Lars Keplers sande identitet afsløret under stor mediebevågenhed. Fem bestsellere senere er ingen længere i tvivl om, hvem det suveræne krimi-makkerpar er. Men pseudonymet sikrer stadig, at det først og fremmest er Keplers mørke, uhyggelige og afsindigt spændende krimier, og ikke forfatteren, det handler om.

Af samme forfatter

Vis hele listen