En europæisk Danmarkshistorie

af Lars Hovbakke Sørensen

4/6 (2 i alt)

Klubpris 29995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Der er et yndigt kontinent

Tour de force. Lars Hovbakke Sørensen løfter blikket fra rigets snævre grænser og fortæller i ét massivt og medrivende bind Danmarks historie i et europæisk perspektiv - lige fra der levede neandertalere i Jylland til Helle Thorning-Schmidt. Europas indflydelse på os handler nemlig om mere end billige dåseøl og krumme agurker. Det var Europa, der gjorde os danske

Stenaldermenneskenes kultur. Danmarks pludselige ekspansion i vikingetiden. Kalmarunionen. Christian 4.s mange byggerier og tabet af en tredjedel af Danmarks areal og befolkning i krigen 1657-58.

Ingen af disse begivenheder og udviklinger kan forklares eller forstås, hvis man ikke samtidig ser på udviklingen i en lang række andre stater i Europa. Ja, og det samme gælder arvekongedømmets og enevældens indførelse i 1660-61, landboreformerne i 1700-tallet og demokratiets gennembrud i 1800-tallet.

I En europæisk Danmarkshistorie fortæller historikeren Lars Hovbakke Sørensen danmarkshistorien med Europa som med- og modspiller. Det gør han for at vise, hvordan en række europæiske begivenheder har haft en gennemgribende og afgørende betydning for udviklingen i Danmark helt tilbage fra oldtiden og frem til i dag.

Resultatet er en utraditionel, anderledes vinklet tour de force, der på én gang samler danmarkshistorien i ét bind og rykker ved en hel række af gængse forestillinger. At manden så samtidig kan skrive gør jo ikke ligefrem oplevelsen mindre.

Omslag: Imperiet

Bestillingsnr: 288100
Antal sider: 670
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En imponerende præstation ... en integreret danmarks- og europahistorie ... værdifuld, givende og overordentlig velfortalt"

- Per Stig Møller, Berlingske

"Hovbakke Sørensens danske historie udmærker sig ved, at han hverken glemmer den politiske, økonomiske, sociale historie eller kulturhistorien og mentalitetshistorien"

- Gerhardt Eriksen, Jyllands-Posten

"Hovbakke Sørensens bog må hilses velkommen. Det er mange år siden, der er udkommet en solid, forskningsbaseret fremstilling af danmarkshistorien i ét bind"

- Claus Bryld, Politiken

"Ikke kun saglig og objektiv. Den er også fortalt således, at den er let og medrivende at læse. Man oplyses, så det er en fornøjelse ... Imponerende, hvad denne version får med."

- Kai Sørlander, Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Per Radmer, Thisted

27. juni 2015

Grundig og dybdegående Danmarkshistorie

Hovbakke Sørensen gennemgår Danmarks politiske historie med særlig vægt på positionen i Norden og i Europa med en imponerende indsigt og detaljerigdom. Sproget og stilen er meget

præcis men samtidig letforståelig. Denne Danmarkshistorie begynder i stenalderen og udbygges i takt med, at den politiske organisation udvikles. Bogens store omfang og tætte koncentration af information kræver dog en tålmodig og udholdende læser. Bogen kan med fordel læses i enkelte kapitler f.eks. "Folkestyrets indførelse", eller læses i mindre afsnit. Jeg hører bogen som lydbog. Det tager 40 timer. Per Radmer, historielærer


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her