Verdens orden

af Henry Kissinger

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Verdens uorden

En intellektuel tour de force af et testamente. I Verdens orden samler Henry Kissinger på én gang den kontroversielle politikers realpolitiske erfaringer og Harvard-professorens statshistoriske overblik i en storslået analyse af verdens orden og ikke mindst uorden de sidste 400 år. Et mesterstykke

Hvilke økonomiske, politiske og geografiske strukturer, personligheder og idealer har drevet historien frem mod den verdensorden, vi kender i dag?

Det er de store spørgsmål, Henry Kissinger stiller i Verdens orden.

Kissingers udgangspunkt er Europa og den Westfalske Fred, der i 1648 bragte blodighederne mellem katolikker og protestanter til ophør. Herefter blev den pragmatiske magtbalance mellem velordnede, men indbyrdes forskellige stater nemlig idealet for og drivkraften i europæisk og senere amerikansk udenrigspolitik.

En verdensorden tog form.

Herfra udpeger Kissinger fire geopolitiske centre – Europa, Amerika, Mellemøsten og Asien – og slår ned på de begivenheder og skred, der har tegnet disse regioner. Fra korstog til jihad. Fra verdenskrigene, Den Kolde Krig og Kinas nye rolle efter Østblokkens fald til det arabiske forår.

Alt sammen for at vise, hvordan den orden, der har tegnet de sidste 400 år – og de institutioner og spilleregler, der er sat op for at stabilisere den – er under pres.

Europa er splittet, USA blev aktivistisk og er nu en retrætemagt, Kina stormer frem uden en klar plan og Mellemøsten gærer med atomvåben som krydderi.

Spørgsmålet er, hvilke kræfter der lurer i fremtiden – og om en international orden kan rekonstrueres?

Omslag: Peter Stoltze
Oversat af Jakob Levinsen efter World Order

Bestillingsnr: 294678
Antal sider: 384
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Nogle vil hade Henry Kissinger for hans kulturpessimistiske udlægning af elendigheden … andre vil klappe og sige: endelig en realist, der kalder en spade for en spade. [...]

Uanset hvilken vinkel man anlægger, er bogen en sand skatkiste af vise betragtninger over verdens uorden."

- Politiken

"En fremragende bog"

- Jyllands-Posten

"Dette er klassisk Kissinger med hans særlige evne til at udtrykke dybe indsigter og udvise stærk dømme-kraft"

- Hillary Clinton

"Som udenrigsminister var Henry Kissinger en dreven realpolitiker. Men han er meget mere end det. Han er en af de betydeligste udenrigspolitiske tænkere. I sin nye bog, Verdens orden, analyserer og udlægger han præcist verdens uorden. [...]

Med en fremragende historisk gennemgang forklarer han verdens udvikling og slutter med mange væsentlige forslag til, hvordan verden kommer videre. Hans bog er nødvendig læsning for enhver, som vil tænke med."

- Per Stig Møller

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Henry Kissinger

Kissinger, Henry

Henry Kissinger, født 1923 i Tyskland, flygtede sammen med sin familie i 1938 fra jødeforfølgelserne i Europa til USA

Han blev i 1962 professor i statskundskab ved Harvard Universitet. I 1969 udnævnte Nixon ham til national sikkerhedsrådgiver og fra 1973-77 var han udenrigsminister.

Kissinger er på én gang den betydeligste og den mest omstridte amerikanske diplomat i det 20. århundrede.