BESTSELLER

Homo Deus

af Yuval Noah Harari

Klubpris 29995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Det nye menneske

Det næste stadie i menneskes evolution er måske tættere på, end vi aner. Mens Yuval Noah Harari i Sapiens viste os, hvor vi kom fra, leverer han i Homo Deus en uhyre overbevisende prognose for, hvor vi er på vej hen – både som art og som samfund

I begyndelsen af det tredje årtusinde vågner menneskeheden, strækker sine lemmer og gnider sig i øjnene. Resterne af et forfærdeligt mareridt rumsterer stadig i hovedet på den. "Det var noget med pigtråd og enorme paddehatteskyer. Nå, det var bare en ond drøm." Menneskeheden går ud på badeværelset, vasker sig i ansigtet, undersøger sine rynker i spejlet, laver en kop kaffe og åbner sin kalender: "Lad os se, hvad der er på programmet i dag."

Sådan indleder den israelske stjernehistorier Yoval Noah Harari sin fortsættelse af fortællingen om mennesket. Mens de fleste historikere holder sig til at undersøge fortiden, og evt. sige noget om nutiden, så går Harari et langt stykke længere. Ud af sin imponerende fortidsforståelse spinder han en fremtidsprognose, der er så overbevisende og påtrængende, at alle samtidsmennesker må spidse ører.

I løbet af det sidste århundrede har menneskeheden stort set formået at overvinde sine tre altoverskyggende udfordringer: hungersnød, smitsomme sygdomme og krig. Sådan lyder Hararis indledende status på menneskehedens vegne. De fleste vil nok indvende, at disse fænomener langt fra er udryddet, og det er da heller ikke bogens påstand. Men for første gang i verdenshistorien har vi faktisk fået vore tre evige plager så meget under kontrol, at de ikke længere fremstår som ubegribelige og uafvendelige kræfter. På verdensplan dør flere mennesker i dag af at spise for meget end af at spise for lidt, flere dør af alderdom end af smitsomme sygdomme, og flere dør som følge af selvmord end som følge af krig, terror og kriminalitet til sammen.

Sult, sygdom og krig står derfor ikke længere øverst på menneskehedens dagsorden. Der er åbent for nye projekter, og her er det, at mennesket – det rastløse og evigt utilfredse væsen – får øje på sig selv i spejlet. Næste skridt er at gøre os selv udødelige og lykkelige.

Efter at have sikret et hidtil uset niveau af fred, velstand og sundhed vil menneskehedens næste mål – set i lyset af historien og vores nuværende værdier – højst sandsynligt være udødelighed, lykke og guddommelighed. Ja, faktisk er denne nye dagsorden ifølge Harari humanismens logiske konklusion. Og i en fremtid præget af hyperavanceret bioteknologi er det langt fra ren utopi. Men de selvsamme teknologier, der kan opgradere Homo sapiens til Homo deus, kan ogsa gøre mennesker, som vi forstår dem i dag, irrelevante.

I forsøget på at afdække vores fremtid og handlemuligheder undersøger Harari, hvem Homo sapiens egentlig er, hvordan humanismen blev den dominerende verdensreligion, og hvorfor forsøget på at indfri den humanistiske drøm med stor sandsynlighed vil føre til dens opløsning. Det gør han under tre overordnede overskrifter: Homo sapiens erobrer verden, Homo sapiens giver verden mening og Homo sapiens mister kontrollen. Med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi – levende og overlegent formidlet – udforsker Harari de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede – fra hvordan vi overvinder døden og skaber kunstig intelligens, til hvordan vi kan forsvare kloden mod vores egne destruktive kræfter.

Oversat af Lotte Folke Kaarsholm

Bestillingsnr: 303289
Antal sider: 448
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Hararis’ argument er i Homo Deus udfoldet i en uhyre livlig, pædagogisk stil, pakket med gode, tankevækkende eksempler og underbygget af en massiv viden, der elegant og diskret ligger til grund for foretagenet. [...]

"Bogen kan og bør læses af alle med den mindste interesse for, hvordan verden – og jobmarkedet – vil tage sig ud om fem, ti, 15 og 50 år."

- Weekendavisen

"en vidtrækkende og exceptionelt interessant fremstilling af de mange udfordringer, som teknologi giver mennesket. [...] Harari leverer en af de bedste skildringer af menneskets mulige fremtider på en [...]

"måde, der alt andet lige også er en hyldest til mennesket."

- Kristeligt Dagblad

"Tankevækkende og brilliant."

- Weekendavisen

"Særdeles velinformeret og underholdende."

Jyllands-Posten

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Yuval Noah Harari

Harari, Yuval Noah

Yuval Noah Harari, født 1976, har en ph.d. i historie fra universitet i Oxford

Han underviser i verdenshistorie på det hebraiske universitet i Jerusalem.

Sapiens udkom første gang i Israel, blev efterfølgende udgivet på engelsk i forfatterens egen oversættelse og er nu en international bestseller.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

"Som brandmænd i en verden uden ildebrande er menneskeheden i det 21. århundrede nødt til at stille sig selv et helt nyt spørgsmål: Hvad skal vi gøre med os selv? Hvad vil gøre krav på vores opmærksomhed og opfindsomhed i en sund, velstående og harmonisk verden? Dette spørgsmål bliver dobbelt så presserende set i lyset af den store magt, som bioteknologien og informationsteknologien giver os. Hvad skal vi gøre med al den magt?
- fra bogen