Det sørgende dyr

af Svend Brinkmann

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Mennesket er det dyr, der sørger

Svend Brinkmann har skrevet en bog om, hvordan sorgen på én gang lammer os og definerer os som enkeltmennesker og art, men også om den store eksistentielle værdi, der bæres i sorgen, muligheden for at bære de døde og vores egen dødelighed – og faren der ligger i at diagnosticere sorgen som en sygdom

Det sørgende dyr er ikke en bog om behandling af sorg. Ikke en personlig beretning, ikke en selvhjælps-bog. Det er forskeren og akademikeren Svend Brinkmann, der træder frem med sin dybe viden og henvender sig til den eksistentielt optagede læser. På én gang en bog om sorgens fænomenologi, dens væsen som det folder sig ud for den enkelte, og en antropologi: En bog om, hvordan sorgen med dens ankring i socialitet og kærlighed og erkendelsen af vores dødelighed er definerende for, hvad det vil sige at være menneske.

Når vi mister og rammes af sorg, sættes vi i en position af radikal umulighed. Den levende relation tømmes for muligheden af at handle og ændre, kærligheden er blevet hjemløs, taget faldet ned. Vi kan ikke gøre noget, og den sorg vi føler, invaderer og strukturerer vores subjektivitet. Men – tilknytningen er der fortsat. Og sorgen bliver altså også et spørgsmål om, hvordan vi tager vores døde med os. Om de får en plads i livet.

Sorgen er således heller ikke blot et individuelt anliggende. Det er dertil et kulturelt og et samfundsmæssigt. Og her bliver Det sørgende dyr med sin gennemgang af sorgens kulturhistorie på en gang en vejviser til den store opmærksomhed på sorg, vi oplever i vores kultur og kunst i disse år, men også et modstød til den udvikling, Brinkmann ser ledsage denne opmærksomhed: Nemlig en øget medikalisering og sygeliggørelse af sorgen, der i værste fald kan ende med at tømme den for dens eksistentielle værdi og nødvendighed.

En lille bog af stor tankekraft, balanceret, velskrevet og indsigtsfuld – om eksistensens smertefulde værd.

Omslag: Malene Rauhe

Bestillingsnr: 400123
Antal sider: 232
Fakta: Hæftet

Pressen skriver

"En rig, men tilgængelig beskrivelse af følelser i almindelighed og sorgen i særdeleshed ... en blændende vidensformidler … Fans burde købe denne bog. Den er next level Brinkmann."

- Information

"Vidende og vedkommende ... en vigtig bog."

- Politiken

"Brinkmann har ret: Sorgen gør os til mennesker … Forbilledligt formidlet i en uprætentiøs tone, intelligent og med stort vidensoverskud."

- Berlingske

"Væsentligt nyt tankestof ... Svend Brinkmann har faghatten på i denne bog."

- Weekendavisen

"Forbilledligt formidlet i en uprætentiøs tone, intelligent og med stort vidensoverskud."

- Berlingske

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Svend Brinkmann

Brinkmann, Svend

Svend Brinkmann, født 1975, er professor i psykologi på Aalborg Universitet og Professor II på Universitetet i Bergen.

Hans forskning foregår i grænselandet mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse.

Svend Brinkmann modtog i 2015 Danmarks Radios Rosenkjærpris for sin store evne til at formidle vanskelige emner.

Han har skrevet en lang række bøger, herunder Stå fast (2014) og Gå Glip (2017).
Det sørgende Dyr er skrevet på baggrund af forskningsprojektet Sorgens kultur.

Af samme forfatter

Vis hele listen