Vinter i Prag

af Madeleine Albright

6/6 (2 i alt)

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Tragisk familiehemmelighed

Vinter i Prag er den tjekkiskfødte, tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright og hendes families personlige og dramatiske historie om 2. Verdenskrigs grusomheder

Dette er en verdensdames beretning om en barndom i skyggen af Det Tredje Rige, jødeudryddelser, kommunismens fremmarch og den kolde krigs begyndelse.

Madeleine Albrights familie måtte i 1939 forlade sit hjemland og gå i eksil i London. Den tidligere udenrigsminister tager i denne personlige beretning læseren med på flugt fra fødebyen Prag til Londons beskyttelsesrum og videre med ind i hjertet af amerikansk og europæisk politik.

Albright anede intet om sin jødiske baggrund før kort tid inden hun blev USA's første kvindelige udenrigsminister. I forbindelse med en avisartikel gravede en flittig Washington Post-journalist chokerende oplysninger frem om Albrights jødiske familie, hvor mindst 25 familiemedlemmer blev sendt til Theresienstadt, heraf tre af Albrights bedsteforældre. Ingen kom hjem med livet i behold.

I Vinter i Prag fortæller Albright indsigtsfuldt om sit hjemland, sine jødiske aner og om bedsteforældrenes skæbne. Fortællingen er personlig, men er samtidig et unikt stykke verdenshistorie om 2. Verdenskrigs grusomheder.

Omslag: Lene Nørgaard, Propel
Oversat er Frank Esmann efter Prague Winter

Bestillingsnr: 276584
Antal sider: 489
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Vinter i Prag er et vigtigt, veldokumenteret og visionært vidnesbyrd."

- Berlingske

"En absolut fremragende bog, der får sin helt egen karakter, fordi Europas voldsomme historie og hendes eget dramatiske liv løber sammen i én stor beretning."

- Niels Helveg Petersen, Jyllands-Posten

"Spændende og nærværende læsning."

- Ekstra Bladet

"Vellykket kombination af personlig beretning og storpolitik."

- Fyens Stiftstidende

Medlemmernes anmeldelser

Marianne Kildebæk, Randers Nø

25. januar 2014

En historisk perle

Med udgangspunkt i hendes egen families historie beretter forfatteren Tjekkoslovakiets omskiftelige historie og kampen for at skabe et demokrati. Den personlige vinkel gør

historien så meget mere interessant, og forfatteren er en dygtig og afbalanceret og til tider reflekterende skribent.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Madeleine Albright

Albright, Madeleine

Madeleine Albright er født i 1937 i Tjekkoslovakiet

Hun har været amerikansk diplomat og politiker samt USA's udenrigsminister under Bill Clinton fra 1997-2001 – den første kvindelige af slagsen.

Hun har tidligere udgivet bestselleren Madam Secretary (2004).